Gå til toppen af siden...

Nyheder

 
2012-02-20
Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé
Ny funktion på medicin.dk viser, når der er diskrepans mellem produktresumé og medicin.dk's anbefalinger for brug af medicin under graviditet og amning
2012-02-07
Nye dopingregler for formoterol til inhalation
Anti Doping Danmark informerer om, at dopingregler for brug af formoterol lempes.
2012-01-30
Pro.medicin.dk i pressen
Læs ministerens vurdering af pro.medicin.dk's rolle i forbindelse med indrapportering af mulige bivirkninger af SSRI-præparater
2012-01-20
Advarsel fra EMA vedrørende Gilenya
Uventede dødsfald inden for samme døgn som lægemidlet blev administreret til patienterne. Der er mistanke om, at årsagen kan være kardiale rytmeforstyrrelser, især bradykardi/AV-blok.
2012-01-17
Ny konstitueret ansvarshavende redaktør
Den 31. januar er officielt Court Pedersens sidste arbejdsdag. Overlæge Henrik Friis står klar til at varetage opgaven som konstitueret ansvarshavende redaktør for medicin.dk
2012-01-09
App version 1.0.1 er klar
Ny app version er klar - hent den gratis
2012-01-06
Usandsynligt at dødsfald skyldes rygestopmidler
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at sammenhæng mellem dødsfald og brug af de to typer rygestopmidler Champix® og Zyban® er usandsynlig
2012-01-04
Crasher app'en, eller er jeg bare utålmodig?
Sørg for at have en god internetforbindelse, første gang du henter data til pro.medicin.dk app'en
2011-12-23
Nye anbefalinger ved ordination af aliskiren
Lægemiddelstyrelsen anbefaler ikke at ordinere aliskiren til patienter med type 2-diabetes, som er i behandling med ACE-hæmmere eller AT-2-antagonister.
2011-12-22
Brugerbetaling på fertilitetsmedicin afskaffes
Fra den 1. januar afskaffes den øgede egenbetaling på fertilitetsmedicin.
2011-03-01
SSRI-præparater til gravide og ammende
Lægemiddelstyrelsen har den 28. februar offentliggjort notat ...
2011-01-05
Delekærv - er det altid en delekærv?
Medicin.dk modtager et stigende antal produktresumeer fra firmaer, hvori der gøres opmærksom på, at en delekærv ikke altid deler en tablet ligeligt, hvad angår indholdet af det aktive stof.
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Pro.medicin.dk

Pro.medicin.dk er en hjemmeside og database, der indeholder information om lægemidler og behandlingsvejledninger til læger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle. Al information er skrevet på fagsprog. Vil du gerne læse information om medicin og behandling, der ikke er på fagsprog, så klik på » min.medicin.dk 

  

Hvad kan jeg finde på pro.medicin.dk? 

Pro.medicin.dk indeholder en beskrivelse af alle markedsførte humane lægemidler i Danmark, inkl.: 

  

• SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital). 

• de mest brugte naturlægemidler. 

  

Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere 

Ud over de ca. 2200 præparatbeskrivelser indeholder pro.medicin.dk meget andet, fx: 

• Behandlingsvejledninger, fx » antibiotikavejledningen 

• Omtale af lægemiddelgrupper, fx » benzodiazepiner 

• Præparatvalg, ved fx » hypertensio arterialis 

• Udvalgte sygdomsbeskrivelser, fx » KOL og » type 1-diabetes 

» Beregnere, fx overfladeberegner 

• Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx » gravide og » ammende 

» Identifikation – en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. 

  

Lægemiddelinformationen på pro.medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Pro.medicin.dk har knap fire mio. sidevisninger fordelt på ca. en mio. besøg om måneden (data fra december 2011). 

  

Redaktionen, lægelige eksperter og Lægevidenskabelige selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på pro.medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. 

  

Redaktionelle retningslinjer
Pro.medicin.dk har tilknyttet mere end » 400 lægefaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. » Læs mere om de redaktionelle retningslinjer 

  

Redaktion 

Fem klinisk arbejdende overlæger redigerer pro.medicin.dk. Redaktionen er udpeget af det » faglige forretningsudvalg. » Læs mere om redaktionen 

  

De lægevidenskabelige selskaber 
» De Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag pro.medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af » Dansk Lægemiddel Information A/S. De skal dog nævnes her alligevel, fordi det er de Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger referenter til pro.medicin.dk. Fra 2012 vil også alle nye forfattere udpeges af de Lægevidenskabelige Selskaber. De Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. 

  

Fagligt Forretningsudvalg 

Fagligt Forretningsudvalg har det overordnede ansvar for, at informationen i pro.medicin.dk er uvildig og evidensbaseret. Udvalget består af farmaceutiske og lægefaglige eksperter. » Læs mere om Fagligt Forretningsudvalg 

  

Interessentkreds 
En interessentkreds, med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Danske regioner og en række foreninger, er enedes om en række principper for lægemiddelinformationen på pro.medicin.dk og har godkendt de » redaktionelle retningslinjer for pro.medicin.dk. » Læs mere om interessentkredsen 

  

Redaktionssekretariat 
Redaktionssekretariatet består af fem farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen på pro.medicin.dk. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. » Læs mere om redaktionssekretariatet 

  

Sådan finansieres pro.medicin.dk 

Pro.medicin.dk finansieres ved at: 

  • Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk.

      

  • Regioner og kommuner betaler for at integrere pro.medicin.dk i deres hospitals- og omsorgssystemer.

  

Organisation bag pro.medicin.dk 

Pro.medicin.dk udgives af » Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI), som i snart 40 år har formidlet lægemiddelinformation. DLI er ejet af » Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i pro.medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at virksomhedens ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. » Læs mere om DLI

  

Om cookies på pro.medicin.dk  

Når du besøger min.medicin.dk, modtager du automatisk cookies. Læs mere om » cookies